Heden
åbnede sig 6. april 2003


Heden åbnede sig i al sin magt og vælde. Allerede fra starten
klokken 11 begyndte folk at valfarte til forsamlingshuset som
i dagens anledning var omdøbt til "Heden Rådhus". Der var besøg
af både den gamle borgmester Erik Hansen og den nuværende borgmester
Bo Andersen med en stribe af sine embedsfolk i følget.
I løbet af dagen
har der været cirka 150 personer på Heden Rådhus, en del af
disse var også på besøg hos en eller flere af de virksomheder
der holdt åbent. Især var der godt besøgt hos gårdejer Frede
Jessen og Salon Camm.


I sidste øjeblik
lykkedes det også at få nogle ejendomsmæglere til at fremvise
salgsopstillinger på de enkelte huse der er til salg i Heden
for øjeblikket, og da der kom folk på besøg også langvejs fra,
må vi se om disse er interesseret til at komme til en driftig
landsby.
Til den annoncerede
modeopvisning klokken 14 var Heden forsamlingshus ved at sprænge
sine rammer, med det antal mennesker der kom her. En stor succes
var det at opleve lokale personer som mannequinner, der ikke
lod Paris noget efter. Håret var sat smukt hos Anja i Salon
Camm og Oline fra Green House havde på bedste vis forstået at
finde det rigtige tøj til disse personer.
Heden beboerforening
var hele dagen vært ved en kop kaffe med kage, et tilbud som
rigtig mange benyttede sig af.
mvh Sendy
Alstrøm
Heden beboerforening
Bækkevej 9, Heden
5750 Ringe
62 66 19 89