Gestelev - Heden - Vantinge

Lokalområdet | Foreninger | Erhverv | Kalender | Nyheder | Links | Startsiden

VANTINGE BYLAUG

Generalforsamling fredag d. 12. september 2003 - Beretning 2002/3.

Bylauget har i det forløbne år arbejdet sammen med Poul Mathiesen og Teknisk Forvaltning i Ringe om en ny Lokalplan for Vantinge. Den har været til høring i lokalsamfundet, og står for en endelig godkendelse i løbet af august måned.

I forbindelse med høringsperioden afholdt Vantinge Bylaug et Borgermøde på skolen. Henning Andersen og Poul Mathiesen var mødt fra Ringe Kommune og der var en god og konstruktiv debat på mødet.

Efter det ordinære møde havde vi også en drøftelse af et nyt projekt om en ny aktivitetsplads i Vantinge. Der var en god og positiv stemning omkring oplægget. Der har i løbet af foråret været et arbejde i gang omkring planlægning og ansøgninger om støtte. Vi synes selv, vi har haft heldet med os, da vi har et godt projekt, som en gruppe, arbejder med at få ført ud i livet.

Ringe Kommunes Landsbypulje har i år givet os 14.600 kr til beplantning på og omkring den ny aktivitetsplads. Desuden støtter Heva, Fyns Amt, samt Bygge- og An-lægsfonden op om projektet med pæne beløb. Tak til Søren Kristensen, som har gjort det muligt at placere aktivitetspladsen centralt overfor skolen.

Til slut vil jeg udtrykke min glæde ved, sammen med Heden- Vantinge Skole og HEVA, at være med til at skabe en aktivitetsplads i Vantinge, som kan fremme aktivitet – liv – og fællesskab i området.

På Åbent Hus d. 12. september afholder vi den årlige generalforsamling, hvor vi også orienterer om årets aktiviteter i de gamle og nye arbejdsgrupper. Her vil også være valg ifølge vedtægterne samt forhåbentlig en god debat om nuværende og kommende projekter.

Hans Ringskær
Karl Peter Warming
Martin Jeppesen
Ses bedst i 1024x768
Sponsor:
NLM Vantinge ApS

Gestelev-Heden-Vantinge.dk - kontakt: webmaster
Siden er sidst opdateret d. 10 January, 2007