Stiftende møde for lokalrådet
for Gestelevev - Heden - Vantinge.
Mødet holdes
i Gestelev forsamlingshus onsdag den 27. september 2006.
Mødet begynder
kl. 19.00 med følgende dagsorden:
1. Velkomst –
gennemgang af dagsorden
2. Valg af ordstyrer, referent og stemmetæller
3. Baggrunden for et lokalråd - begrundelsen
4. Drøftelse af lokalrådets opgaver og økonomi
5. Godkendelse af de fremlagte vedtægter
6. Valg til lokalrådet
7. eventuelt – andre emner
Der skal
endvidere udpeges to repræsentanter til sammenslutningen
af lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn kommune, som holder stiftende
generalforsamling lørdag den 30. sep. 2006 kl. 9-15 på
Krarup Friskole. Sammenslutningen kaldes også – Fynsland.
Se www.fynsland.info
Alle beboere, bosiddende
i de tre sogne kan deltage i mødet.
Stemmeberettigede og
valgbare til lokalrådet er alle er fyldt 18 år.
Vi ser frem til en
god debat og godt fremmøde
Med venlig hilsen
Claus
Nielsen
Gestelev Beboerforening
Tlf. 6262 2410
|
Lars
Jessen
Heden Beboerforening
|
Martin
Jeppesen
Vantinge Bylaug
Tlf. 6266 1476
|
Forslag
til Vedtægter for lokalrådet
§ 1 Ide,
mål, virke og hjemsted
Lokalrådet er en repræsentativ gruppe af borgere,
foreninger og institutioner i Gestelev, Heden og Vantinge sogne.
Lokalrådet er
uafhængigt af partipolitik.
Lokalrådet er
hjemmehørende i Faaborg-Midtfyn kommune (FMK) og har hjemsted
på formandens adresse.
Rådets formål
er at varetage lokalsamfundets interesse, samt fremme en god udvikling
i vores lokalområde.
Lokalrådet skal
være et koordinerende og formidlende led, der kan støtte
og fremme initiativer og ønsker fra området.
Lokalrådet indgår
i arbejdet med udviklingsplaner og lokalplaner i samarbejde med
FMK.
Lokalrådet varetager
kontakten til andre lokalråd, Fynsland (Forum for lokalrådene
i FMK) og Faaborg-Midtfyn Kommune (kommunalbestyrelsen og administrationen).
§ 2 Lokalrådets
medlemmer og organisering
Stemmeberettigede og valgbare til lokalrådet er alle beboere,
bosiddende i Gestelev, Heden og Vantinge Sogne, som er fyldt 18
år.
Lokalrådets sammensætning
og valgmåde:
Lokalrådet består
af 7 medlemmer:
1 medlem fra Gestelev Beboerforening
1 medlem fra Heden Beboerforening
1 medlem fra Vantinge Bylaug
1 medlem fra Heden-Vantinge skole / Børnehuset
3 medlemmer valgt blandt foreninger og interesserede på
det årlige beboermøde.
Lokalrådet konstituerer
sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær
(PR). Det tegnes af formanden og kassereren.
Lokalrådet er
beslutningsdygtigt når mindst halvdelen af medlemmerne er
til stede. Der indkaldes med mindst 7 dages varsel, samt angivelse
af dagsorden.
Lokalrådet
kan nedsætte stående eller ad hoc udvalg efter behov.
Sekretæren fører en beslutningsprotokol.
§ 3 Fællesmøder
og årsmøde
Det årlige beboermøde afholdes i januar-februar måned
og indkaldes senest 14 dage før. Mødet afholdes
på skift i Gestelev, Heden og Vantinge i nævnte rækkefølge.
Dagsorden for det årlige
beboermøde i jan./ feb. :
1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Revideret regnskab forelægges til godkendelse
4. Behandling af indkommende forslag
5. Drøftelse af det fremtidige arbejde
6. Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen
7. Valg af 2 suppleanter og 2 revisorer
8. Eventuelt
Forslag skal være
formanden i hænde senest 14 dage før årsmødet.
Lokalrådet afholder
4 faste møder årligt, sted og dato bekendtgøres
i beboerbladet, på hjemmesiden og ved opslag i landsbyerne.
Der kan indkaldes til ekstra møder efter behov.
§ 4 Økonomi,
regnskab og revision
Lokalrådets virksomhed finansieres ved tilskud, frivillige
bidrag og eventuelle aktiviteter.
Støttebreve kan også være en mulighed. Foreninger
og institutioner kan eventuelle bidrage med et fast beløb.
Foreningen kan ikke optage lån.
Regnskabet følger
kalenderåret.
§ 5 Vedtægt
og ophør
Hvis der efterfølgende bliver behov for ændringer
i vedtægterne skal det fremgå af dagsordenen for fællesmødet/årsmødet.
Skriftlige ændringsforslag stiles til formanden. De kan
kun gennemføres, hvis mere end 2/3 af deltagerne i et fællesmøde/årsmøde
stemmer for.
Ved ophør overdrages
eventuel formue til lokale foreninger efter aftale på fællesmødet.
Ovenstående
vedtægt er godkendt af repræsentanter fra lokalområder
på det stiftende møde den 27. september 2006.
|