HEVA NYT
September
2006.
Endnu
en generalforsamling er overstået, ja og en ekstraordinær
skulle også til før en ny bestyrelse og ligeledes nye medlemmer
af vores forskellige udvalg var blevet valgt.
Den første GF (generalforsamling) blev hurtigt overstået
rent formelt, da det kunne konstateres at der ikke var noget regnskab
der var revideret og derfor ikke kunne blive godkendt af forsamlingen.
Det viste sig på den ekstraordi-nære generalforsamling som
jeg også havde udtalt mig til Fyns Stiftstidende, at det ikke
havde noget på sig som rod i regnskabet eller dårligt regnskab,
men blot uheldige omstændigheder og sammenfald af forskellig art.
Dette er selvfølgelig ikke noget vi er stolte af, men som der
blev snakket om på GF så skal bestyrelsen og i det hele
taget udvalgene, være bedre til at få regnskaberne afleveret,
så kasserer har de bedste arbejdsvilkår til at få
regnskabet færdig og godkendt. Når dette er sagt er det
også glemt igen således vi kan kigge fremad mod vores nye
sæson der står for døren med alle vores forskellige
udvalg og deres aktiviteter.
I bestyrelsen har vi fået et nyt medlem som er Charlotte Nielsen
fra Skovlundvej i Heden, vi glæder os over at vi nu næsten
er ligeligt kønsmæssigt repræsenteret i bestyrelsen,
så vi kan få forskellige synspunkter på de ting vi
har med at gøre. Efter GF er bestyrelsen sammensat på følgende
måde formand: Michael Sørensen, næstformand: Anders
Hansen, kasserer: Søren Hansson, sekretær: Birte Jeppesen
& best. medlem: Charlotte Nielsen. I udvalgene er der også
kommet lidt nye ansigter og vi ser frem til, hvad de finder på
til vores medlemmer i den kommende sæson. Jeg vil hermed endnu
engang takke bestyrelses og udvalgsmedlemmer nuværende som tidligere,
og ikke mindst alle de frivillige for det stykke arbejde de har gjort
i den foregående sæson, det er vi glade for i bestyrelsen
for alle dem der vil give en hjælpende hånd, ellers havde
vi rigtigt travlt i bestyrelsen.
Hvis
vi skal gøre status på den foregående sæson
er vi tilfreds med den opbakning der har været til vores forskellige
arrangementer og håber at den kommende vil give ligeså fin
en deltagelse. Vores første arrangement er jo allerede her sidst
i september 30. hvor den årlige høstfest vil blive afviklet
i Vantinge forsamlingshus. Vores tidligere efterårs arrangement
bowlingtur er sløjfet da den de sidste 2 år er blevet aflyst
p.g.a. manglende tilmelding, vi i bestyrelsen har ikke kunnet finde
ud af hvorfor ej heller på noget andet, så hvis der er nogen
der har nogle forslag er de velkommen til at kontakte bestyrelsen. Ellers
er det resterende program i foråret som det altid ser ud med dilettant
og gymnastik opvisning i marts, sommerfest i juni og ligeledes generalforsamling
og Sankt hans i juni.
Jeg
vil til sidst ønske alle en kommende god sæson
På
bestyrelsens vegne
Michael
Sørensen