| Gestelev - Heden - Vantinge | |||
Lokalområdet | Foreninger | Erhverv | Kalender | Nyheder | Links | Startsiden |
|||
| Nyt fra Lokalrådet
for Gestelev–Heden–Vantinge
Faaborg–Midtfyn kommune er i gang, og vi i lokalrådet ser frem til et fornuftigt og konstruktivt samarbejde med kommunen. Vi har i rådet drøftet forskellige tiltag, som kan være med til at styrke en god udvikling i vores lokalområde. Den allerede eksisterende hjemmeside for Heden og Vantinge er udvidet til også at dække Gestelev. Vi vil gerne opfordre til at foreninger og andre interesserede bruger den. Vi arbejder desuden på at få Gestelev med i vores lokale blad – Heden-Vantinge Posten. Tanken er at fremme dialog og kommunikation i lokalområdet. Som det er fremgået af artikler i Midtfynsposten og Fyns Stifttidende har vi så småt startet op på en debat om at få Gestelev med i Heden-Vantinge Skoles skoledistrikt, hvilket vil kunne øge muligheden for fortsat at have en selv-stændig kommuneskole i vores område. En anden sag, der er vigtig for rådet, er trafiksikkerheden i området. Specielt ønsker vi bedre forhold for de ”bløde” trafikanter, d.v.s cykelstier imellem vores tre landsbyer. Et muligt fællesprojekt kan også skabes omkring natur og stier, hvis der viser sig interesse for det. Den sidste ting vi har drøftet kort i rådet er muligheden for at få lavet en fælles udviklingsplan, som kan være med til at forny vores 7-8 år gamle ”landsbyplaner”. Dette skal selvfølgelig ske i et tæt samarbejde med de tre beboerforeninger. Vi håber at en god kommunikation via ”blad” og hjemmeside samt samling om fælles aktiviteter kan være med til at styrke foreningsliv og fællesskab, således at vi kan bevare og udvikle et godt og aktivt lokalområde for børn, voksne og ældre. På beboermødet den 1. februar i Heden Forsamlingshus vil vi drøfte vores tanker og planer med alle interesserede. |
|||
|