| Gestelev - Heden - Vantinge | |||
|
Lokalområdet | Foreninger | Erhverv | Kalender | Nyheder | Links | Startsiden |
|||
| NYT FRA VANTINGE MENIGHEDSRÅD AUGUST 2008 Der skal vælges nyt menighedsråd i efteråret 2008. Det nuværende menighedsråd består af 6 medlemmer, men der er kommet nye bestemmelser og hvorefter det nye menighedsråd kun skal bestå af 5 medlemmer. Der afholdes orienterings- og opstillingsmøde tirsdag den 2. september d.å. kl. 19.30 i Graverhuset, Ruevejen, Vantinge. Opstilles der kun en liste, vil de der er anført på listen automatisk blive valgt ind i menighedsrådet. Opstilles der flere lister skal der afholdes et egentligt valg tirsdag den 11. november d.å. Jeg skal opfordre så mange som muligt til at møde op til orienterings- og opstillingsmødet den 2. september, således at I kan få indflydelse på hvem der skal vælges ind i det nye menighedsråd På nuværende tidspunkt er følgende øvrige arrangementer fastlagt: Koncert i Espe Kirke: Søndag den 21. september d.å. kl. 15.00 afholdes der koncert med Casandra kvartetten. Syng-sammen i Vantinge Kirke: Torsdag den 23. oktober d.å. kl. 19.00 er der syng-sammen aften i Vantinge Kirke. Aftenen slutter med kaffe i Graverhuset. Nytårsfesten for sognets ældre: Datoen for nytårsfesten er fastsat til den 8. januar 2009. Arrangementet kommer til at foregå i Hillerslev. Nærmere omtale kommer i kirkebladet, men reserver allerede nu datoen. Annette Jæger
Jørgensen |
|||
|