| Gestelev - Heden - Vantinge | ||||||
Lokalområdet | Foreninger | Erhverv | Kalender | Nyheder | Links | Startsiden |
||||||
Gestelev Gestelev er anlagt som en adelby i overgangen mellem vikingetid og middelalder. Landsbyen er en kirkeby som ikke er anlagt ved udflytning. Første gang man kan se Gestelev nævnt i de skriftlige kilder er i året 1386, hvor den bliver nævnt under flere navne Gestelene, Gesterleffnæ og Gestelører. Byen ligger som en vejklyngeby, hvor gårdene og husene ligger i en klynge omkring de 5 veje som løber sammen her. Omkring år 1700 var en stor del af gårdene i Gestelev under hovedgården Nordskov som ligger i sognets nordlige del. I den skovrige nordlige del af ejerlavet opstod en skovgårdskoloni, Palleshave (1664: 5 gårde) Samt en række skovenestegårde som senere lagdes under Nordskov. Nu – i 2007 fremstår Gestelev som et hyggeligt landsbysogn med de kendetegn og den idyl, som dertil hører.
Der er de smalle, snoede veje(gader), bindingsværksbygninger med mange forskelligartede stråtage,
de mange velholdte firlængede gårde, som stadig har de fra ældre tid karakteristiske porte. En ny udstykning i byens sydlige del, med træhuse og moderne villaer, har forstået at bruge områdets naturværdier som mark, eng og bæk. Et kuperet område langs bækken, som strækker sig ud gennem Gestelevlunde og til nabobyen Vantinge. I områdets nordlige del ligger hovedgården Nordskov stadig med sin imponerende voldgrav og flotte stuehus. Ligeledes i den nordlige del er findes den smukke Palleshave sø. Søen er opstået ved tørvegravning i et moseområde, i tiden omkring de to verdenskrige. På nuværende tidspunkt er der 4 aktive foreninger i Gestelev. |
Klik på billedet for større version.
Billeder
fra tur i |
Gestelev Kirke |
Gestelev by og omegn |
|||
|
||||||